Wilson & Morgan Caola Ila 12 års PX Finish

875,00 kr.

En yderst kraftig og fyldig cask strength Islay single malt, udgivet af Wilson & Morgan i anledning af deres 30-års jubilæum.

Duft

Læderagtig, med noter af kamfer og sandeltræ, en behagelig egeduft, jagtbitter og underspillede vinøse noter.

Smag

Tør og utroligt røget, med jordlige noter af barbecue, kul, lakridsrod og appelsinmarmelade.

Eftersmag

Yderst røget – med et strejf af balsamicoeddike og mynte.

 

Om Produktet

Caol Ila 12 YO 2009-22, Sherry Finish PX, 30th Anniversary er yderst muskuløs og fyldig cask strength single malt fra Islay-regionen af Skotland – en ø som er kendt for sine utroligt røgede whiskyer. Whiskyen er udgivet i anledning af Wilson & Morgans 30 års jubilæum.

Denne flaske har, efter 12 års lagring, fået 6 måneders finish i first fill Pedro Ximenez-sherryfade. Disse fade har tilføjet den en bemærkelsesværdigt tør og appelsinagtig note, men den kraftige tørverøg er stadig helt igennem dominerende – som en Islay bør være!

Caol Ila 12 YO 2009-22 er udgivet ved fadstyrke med en ABV på 55,3%.

Smagsnoter

Fadenes indflydelse mærkes i whiskyens fyldige og kraftige smag, men i modsætning til mange andre sherry-lagrede whiskyer bliver de vinøse noter langt fra dominerende. Resultatet er en helt igennem klassisk islay – men med et lille ekstra pift.

På næsen er den læderagtig, med noter af kamfer og sandeltræ. Derudover er der en behagelig følelse af egetræ og herbal bitters. Der er også en vinøs note (fra fadet), men denne er ganske underspillet. Indflydelsen fra Pedro Ximenez-fadene er langt mindre frugtig end forventet, og selv ved smagning er den overraskende tør: utroligt røget, med noter af barbecue og kul, mildt jordlig, og fyldt med lakridsrod. Det eneste der tydeligt afslører at whiskyen har lagt på PX fade er en note af appelsinmarmelade. I eftersmagen træder den (stadigt kraftige) røgsmag lige præcist nok i baggrunden til at man her kan fornemme noter af balsamicoeddike og mynte.

Om Wilson & Morgan

”Enhver, der elsker whisky, kan ikke være så dårlig.” W.C. Fields (1880-1946)

Siden 1992 har Wilson & Morgan Barrel Selection tilbudt et stærkt udvalg af sjældne, uafhængige aftapninger af Skotsk maltwhisky.

Wilson & Morgan vælger kun de bedste malts, alle med en lagringstid på 8-30 år. Fadene opbevares verden over, bl.a. i Japan, Frankrig, Tyskland, Holland, Schweiz og Italien. Her lagres de i mange tilfælde yderligere i sherry, rom-, marsala- eller portvinsfade.

Alle fadene er personligt udvalgte af den italienske spiritusekspert Fabio Rossi (som også står bag Rum Nation). Rossi følger kun én eneste regel i sin udvælgelsesproces:

”Stol på din gane og dit instinkt!”

Selvom reglen virker meget enkel, lader der alligevel til at være noget om snakken – flasker fra Wilson & Morgan er gået hen og blevet særdeles eftertragtede indenfor single malt kredse!

Om Caol Ila

Caol Ila er det største destilleri på Islay – en skotsk ø kendt for sin særdeles røgede whisky. Faktisk producerer Caol Ila dobbelt så meget whisky som det næststørste destilleri på øen (Laphroaig).

Hoveddelen af den whisky, der produceres på Caol Ila, går til blends, men de seneste år er det også begyndt at producere en række single malts, hvilket har givet en gevaldig stigning i destilleriets renomme.

På lager