Pizarra, Adega Algueira 2015

Original price was: 419,00 kr..Current price is: 329,00 kr..

Den delikate Mencia-drue fra en af Spaniens mest spændende DO’er
I Spaniens nordvestlige hjørne er DO Ribeira Sacra, etableret i 1996, den eneste region i
Galicien, som er specialiseret i røde vine fremstillet på den lokale Mencia-drue. Mencia er
en sensitiv druetype, som giver enestående resultater i bjergegne. Den modner bedst, når
den har optimale betingelser på vinmarker etableret på terrasser i det uvejsomme terræn
på stejle, sydvendte skråninger i en vis højde. Under disse forhold giver Mencia en vin med
en klar, hindbærrød farve, intense aromaer af røde frugter og blomster samt et ideelt
forhold mellem alkohol og syre, der giver vinen gemmepotentiale. De sidste 15 år har
vinene fra Ribeira Sacra opnået stigende anerkendelse internationalt, og en håndfuld
producenter, herunder Algueira, har tilmed fået kultstatus.

Fra skifer-terrasser med 80% hældning og 100% hele Mencia-drueklaser, som trædes
med fødderne
Druerne til Pizarra er fra Algueira’s ældste vinstokke fra Carballocovo parcellen, som ligger
på stejle, sydvendte terrasser med en hælding på imponerende 80 grader i Amandi. Fra
terrasserne i Amandi er der en storslået udsigt over Sil-floden. Floden indflyder på
mikroklimaet i dalen og giver særlige betingelser med mindre nedbør og højere
solindstråling. Pizarra betyder skifer på den lokale dialekt, og det skiferholdige terroir
tilfører vinen en skarp, røget mineralitet. Alle druer høstes i hånden og transporteres hjem
til vingården i små kasser à 20 kg. Ved hjemkomst til vingården fodtrædes de 100% hele
drueklaser nænsomt i 2.000 – 5.000 liters beholdere af fransk egetræ, før mosten
koldmacererer. Derefter spontangærer mosten igangsat af den naturlige gær. Vinen
macererer yderligere 30 dage, før den lagrer 30 måneder på en blanding af brugte, franske
2.000 liters foudres og 225 liters barriques. Denne fadlagring lever ikke op til DOregulativets krav til ”Barrica”-kategorien, og Pizarra klassificeres dermed som ”Tinto
Joven”, der ikke er omfattet af DO-reglerne, og som derfor heller ikke tydeligt angiver
årgangen på etiketten. Det er et kompromis, de mest banebrydende producenter i Ribeira
Sacra ofte indgår, da de ønsker at få vinens unikke egenskaber frem.

Pizarra: Sublim Mencia med udsøgt mineralitet
Farven er intens, kirsebærrød med skinnende brillans. Aromaerne er en sublim distillation
af den reneste Mencia: Mørke kirsebær, røde frugter, balsamiske noter, grønne
kaffebønner, søde krydderier, chokolade og en overvældende mineralitet med antydning af
grafit. Smagen er frisk, intens og kompleks med velstrukturerede, bløde tanniner. Finishen
er meget lang med en indsmigrende, let sødme. Her får du en interessant og kompleks vin
med en usædvanlig dybde og energi.

Volume: 750ml.

På lager