Quinta Vista Alegre ligger dybt inde i Dourodalen ved byen Pinhão. Portvinshuset Vallegre ejes af Cunha Barros familien, der gennem 4 generationer har været dybt engageret i portvinsproduktion. På Quinta Vista Alegre anvender man stadigvæk de gamle “Lagars”, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til de absolut bedste portvinskvaliteter. Quintaens vinmarker dækker et areal på 55 hektarer beplantet med regionens bedste druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Roriz og Tinto Cão. Vinstokkene er meget gamle, enkelte mere end 75 år.
Vista Alegre, White Colheita 2013
219,00 kr.
Et spændende alternativ til den klassiske portvin.
Vinen er fra ét enkelt høstår og fremstår derfor med netop dette høstårs særkende i flasken.
Mosten fra de grønne druer har gennem disse år gennemgået en oxidativ fadlagring, som har intensiveret nuancerne i vinen og givet den en gylden, mørk farve.
Smagen er sød og tør på samme tid. Den har komplekse noter af tørrede frugter, hvor især abrikos står stærkest. Den er fed og lækker og vil passe rigtig godt til desserter med æble og karamel, ost eller bare et glas alene. Skal nydes afkølet.
På lager