Domaine Bachey-Legros, Meursault Les Chevalières 2015

799,00 kr.

Unge løver med gamle vinstokke
“..Rigdommen i vores domæne er de gamle vinstokke..”, siger Samuel og Lénaic Legros, der
repræsenterer den unge, sjette generation på dette fine Domaine i Santenay. Domainet
omfatter 18 hektar vinmarker, fordelt over de bedste terroirs i Santenay, samt nabobyerne
Chassagne -Montrachet og Maranges. Herudover køber Lenaic og Samuel topklasse druer
fra nogle af de bedste Meursault “lieu dits”, ejet af nære venner.

Meursault Les Chevalières
Les Chevalières parcellen befinder sig på skråningen lige vest for byen Meursault. Vinene
herfra er generelt fyldige og runde, men med mere nerve og mineralitet end vinene nord
for byen og på de lavere liggende områder på byens østlige side.

Fadgæring, fadlagring og et minimum af intervention
Druerne til Bachey-Legros’ Meursault Les Chevalières håndhøstes og håndsorteres straks
ved ankomsten til kældrene. Klaserne presses hele og uden afstilkning i en skånsom
pneumatisk presse. Mosten klares natten over og gæres herefter på klassiske 228 liters
Bourgogne fade (piéces). Gæringen på den naturlige gær varer typisk 2 til 3 uger, hvorefter
fadende toppes op. Vinen lagrer nu på bundfaldet i ca. 12 måneder. Lenaic og Samuel
anvender battonage, dvs. omrøring af bundfaldet, for at øge vinens fylde og rigdom. Hvor
meget og hvor ofte afhænger helt af årgangen og vinens stil. Her er ingen opskrift. Alt
afgøres med smagsløgene! Inden aftapning stikkes fadene sammen og vinen hviler på
tank i to måneder.

Fyldig og mineralsk top-Meursault
Med Bachey-Legros Meursault Les Chevalières i glasset får du en superb Meursault, der
kombinerer de rige, fyldige, solmodne og komplekse Chardonnay aromaer med en
vidunderlig og livgivende mineralitet, sådan som kun en stor hvid Bourgogne formår.
Perfekt til f.eks. Jambon Persillé, en Bresse kylling, hummer eller pighvar

Volume: 750ml

På lager