Udgangspunktet for Sobr Riesling er en “almindelig” Riesling fra Mosel. Druerne vinificeres ved lav temperatur i tanke af 100% rustfrit stål. Temperaturen sænkes for at stoppe gæringsprocessen, inden alt sukkeret er omdannet til alkohol. Hermed opnås en Riesling med lav alkohol, naturlig frugtsødme og den friske syrlighed, der er Mosel-Riesling’s varemærke. Den færdige vin får fjernet alkoholen gennem skånsom vakuum destillation,som er en disciplin, tyskerne behersker til punkt og prikke. Det indebærer, at vinen kommes i en kedel med undertryk, hvor man ved stuetemperatur får alkoholen til at fordampe og dermed reducerer alkoholniveauaet i vinen samtidig med, at man bevarer syrer, fenoler og mineraler, så smagsaromaer og -nuancer er intakte. Sobr Riesling er 100% naturlig. Dr. Loosen tilsætter ikke ugæret druesaft for at få smag og aroma, og der tilsættes ikke vinsyre for at justere balancen mellem syre og sødme.
SOBR alkoholfri Riesling 2022
99,00 kr.
Sobr Riesling er en alkoholfri hvidvin med en flot balance mellem frugt, friskhed og fylde. Smagen er umiskendelig Riesling med aromaer af lime, citrus og røde æbler. Den har en ren mineralsk finish, som er så typisk for Riesling. Skænk Sobr Riesling “blindt”, og langt de fleste vil anse den for at være almindelig vin. Dr. Loosen er nemlig ikke gået på kompromis med hverken smag eller kvalitet.
Sobr Riesling er den oplagte drik til mange anledninger: Hvis man skal køre bil, cykle eller suse afsted på løbehjul, hvis man ikke tåler alkohol eller er gravid (eller gerne vil være det), hvis man vil spare på kalorierne, eller hvis man bare vil være frisk i hovedet – til forretningsfrokosten, efter fyraften derhjemme i sofaen eller til en festlig sammenkomst med vennerne. Den smager fortræffeligt som et glas i utide, men er også velegnet til mad – gerne som ledsager til krydrede, asiatiske retter. Nyd vinen iskold (direkte fra køleskabet).
På lager