Egen import fra Languedoc
I juni 2016 var vi en tur i Languedoc for at finde nogle vine af høj kvalitet til fornuftige priser. Det viste sig at være en nem opgave – altså at finde vine som passede til den beskrivelse. Det svære var at vælge! Vi endte med at vælge to vinhuse, som vi synes skiller sig ud og laver nogle fantastiske vine. Clos des Vins d’Amour er den ene:
Ollieux Romanis ligger i hjertet af Boutenac, som er et af de 11 underområder i Corbières, Languedoc. Selvom Boutenac historisk set er mere kendt for deres olivenlunde og græssende får, fik den i 2005, som den eneste af Corbières underområder, dens egen ‘cru’ status.
Ollieux Romanis er en af de største privatejede vingårde i Corbières. Vingården råder over ca. 150 hektarer, som ligger utrolig godt i forhold til blæst og sol. Mere end en tredjedel af vingårdens druer er af sorten carignan, som kommer fra vinstokke, der er mellem 50 og 100 år gammel. Derudover har de syrah, grenache noir, mourvèdre, roussanne og marsanne samt andre sorter. Jordbunden i området er meget varieret – fra hård lerjord med småsten til rød middelhavsjord. Alle er dog virkelig gode til at holde på fugten og sørge for at vinen får vand nok i sommerheden.
Ollieux Romanis er i dag ejet af Bories familien, som har lavet vin i Corbières i generationer. I 1980’erne moderniserede Jacqueline og François Bories familiens ejendom, føjede mere jord til og omstrukturerede vinmarkerne – uden dog at hive de gamle vinstokke op, som mange andre producenter i området gjorde. Ollieux Romanis ejer derfor I dag nogle af de ældste vinstokke I området. I 2001 blev deres søn Pierre Bories også en del af vingården.
Selvom familien er meget opmærksomme på at bevare traditionerne, er de også dedikerede til at forbedre deres vine ved hjælp af den bedste moderne teknologi.
Bories familien benytter sig af bæredygtig vinavl, men er dog ikke formelt økologisk certificeret. De arbejder på at opnå fuld økologisk status og har siden slutningen af 1990’erne produceret uden brug af herbicider og pesticider. I stedet bruger de kompost lavet af resterne fra vin- og olivenproduktionen.
Languedoc
Vin fra Languedoc i Sydfrankrig var tidligere lig med 6 flasker for en ”hund”. Det var det område i Sydfrankrig, hvor kooperativerne havde allerstørst magt. Vinbønderne blev presset i pris på deres druer, og mange gav op. Det er til trods for at det var, og stadig er, det område i Frankrig hvor man har det allerbedste materiale til at lave noget rigtig godt vin. Man har nogle meget gamle vinstokke, da man aldrig har haft vinlus, der er varmt og et rigtig godt kyst og bjerg klima – alt det der skal til for at få nogle rigtig gode druer og dermed noget fantastisk vin.
Op igennem 00’erne er mange vinbønder gået i gang med at lave deres egen vin udenom kooperativerne. I takt med at forbrugerne forlanger højere kvalitet i såvel dagligdagsvinene som i de mere eksklusive vine, har vinbønderne i Languedoc hævet kvaliteten af deres vine flere klasser.
Det havde vi hørt om i Støvring, og i juni drog vi til Languedoc for at finde den nye perle til Bisgaard Vinhandel. Vi havde i forvejen kontaktet 30 af de mindre producenter, som have gjort sig bemærket ved at lave noget ekstra godt vin. Ud fra nogle faste kriterier udvalgte vi så 18 som vi aftalte et besøg hos. Det er vigtigt for os, at komme ud til vinbonden og møde ham/hende der står med ansvaret for vinmarken og produktionen – dem, der står med hænderne i druerne og laver vinen. De brænder virkelig for deres job og deres vin, og det er meget fascinerende at møde dem. Fra vinbønderne lærte vi endnu mere om området og fandt ud af at regionen Minervois var noget helt særligt.
Flere af vinbønder i Minervois nævnte det unikke og eksklusive område, der hedder Boutenac, hvor man helst skal eje en mark. Heldigvis havde vi en vingård i Boutenac på vores liste, og det viste sig også at være de suverænt bedste vine vi smagte på turen.
Vingården Ollieux Romanis solgte ikke vin til Danmark og vi fik en rigtig god import aftale. Det er en helt fantastisk vin, som vi glæder os rigtig meget til at præsentere for jer.