Vores absolut bestseller!
Denne champagne er et af vores hjertebørn. Det er en af de første vine, som vi startede med selv at importere – og så er den bare helt fantastisk. Selvom det er en brut og dermed per definition en tør champagne, er den på ingen måde “grapet” og får ikke munden til at snerpe sammen. Vi plejer at sige, at den ikke er aggressiv, som andre tørre champagner kan være.
Cuvée Intuition er indbegrebet af Legras & Haas’ stil, da de med denne signaturblanding søger at afspejle deres vision om den ultimative champagne. Produktionsprocessen er en balancegang, hvor familien hvert år forsøger at sammensætte det rette forhold mellem druemost og gæring, så de gang på gang rammer den samme friskhed og aroma, som passer til husets stil.
Intuition er lavet på Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir. Chardonnay giver finesse, elegance, hvide stenfrugter og æteriske citrusnoter. Pinot meunier giver en glat, eksotisk og skøn mundfølelse. Pinot noir tilføjer vinen struktur og intensitet.
Champagnen smager fantastisk alene som aperitif eller serveret til bløde oste, risotto eller fisk.
Grundet vinens høje kvalitet, kan champagnen sagtens gemmes, hvilket vil gøre den mere blød og aromatisk. Den bør dog drikkes mens den er frisk og ung.
Jeb Dunnuck – score 92:”The NV Champagne Intuition Brut is based on the 2019 vintage, with 60% Chardonnay and equal parts Pinot Noir and Meunier. The nose is fragrant with ripe peach, lemon merengue, and white flowers. Its airy mousse gives it a weightless feel, and it is juicy with primary notes of pear, candied apple, and candied citrus. This crowd pleaser wine would be perfect as an aperitif. Drink now or over the next ten years. Disgorged July 2022.”
Wine Spectator 2022 – score 92
Volume: 750ml