Domaine Christian Clerget Vosne-Romanée Les Violettes 2020

999,00 kr.

6 hektar stort topdomaine i Vougeot
Justine Clerget er 5. generation på dette Domaine, der råder over 6 hektar marker fordelt i
Vougeot, Chambolle-Musigny, Morey-Saint-Denis og Vosne-Romanée. Justine vendte
hjem til familieforetagendet i 2018 efter at have gjort sig nogle erfaringer på vingårde i
blandt andet Californien og Sydafrika. Her går hun nu side om side med sin far Christian i
den nye kælder ved den Gamle Rue Nationale i Vougeot, som han har fået opført. Men når
det kommer til vinene, er det tydeligt at Justine har fået en finger med i spillet, og at hun
kommer med input til måden at producere vinene på, hun bruge f.eks. hele klaser i
udvalgte vine, noget som Christian aldrig har gjort. Generelt så virker det som om at
kombinationen af far og datter i kælderen er helt genial. Men vigtigst af alt, så lever og
ånder hele familien for deres vinmarker, der nurses og passes, som var det deres baghave.
Kvaliteten skabes i marken
Siden 2017 har Domaine Christian Clerget været certificeret økologisk. Deres filosofi er
enkel: Vinens kvalitet skabes i druen. De følger naturens rytmer, bearbejder jorden
mekanisk, så der kommer liv og luft omkring vinstokken. Der beskæres hårdt for at sikre
små hektarudbytter. Om nødvendigt høstes der grønt, ligesom der fjernes blade på
østsiden af vinstokkene for at sikre lys og luft til drueklaserne. Alle druer høstes pr.
håndkraft, og den første sortering af klaserne sker allerede i marken. Vinifikationen finder
sted med et absolut minimum af intervention. Gæringen er på den naturlige gær, Justine
og Christian bruger pigeage og remontage i begrænset omfang, macererer i tre uger for
maksimalt terroir udtryk, efterfulgt af 18 månders lagring på fad. Vinene tappes uden
klaring eller filtrering. Målet er lagringsværdige, velafbalancerede og længelevende
Bourgogner af højeste klasse og med maksimalt terroir udtryk.
Vosne-Romanée Les Violettes
Kun vejen og en tyk mur skiller Les Violettes marken fra Clos de Vougeot Grand Cru.
Clergets lille plot udgør bare 0,37 ha og vinstokkene er plantet i 1945 & 1946.
Druerne håndhøstes og bringes til vingården i små kasser for at bliver sorteret endnu
engang.
Vinen gærer i temperaturstyrede tanke, og der bruges ca. 1/3 hel klaser til denne vin.
Efterfølgende lagere den 18 måneder på fad hvoraf ca. 25 % er nye fade.
Farven er tæt og brillant, næsen byder på mørke røde bær og har en stor koncentration.
Smagen er dyb, tæt, og velafbalanceret med en herlig frisk afslutning. Tag dig god tid, hvis
du vil have fuldt udbytte af denne imponerende Vosne-Romanée.

På lager