Land | |
---|---|
Område | |
Producent | |
Drue | |
Årgang | |
Alkohol | |
Volume |
Domaine Bachey-Legros, Chassagne-Montrachet 1’er Cru Morgeot 2021
1.099,00 kr.
Unge løver med gamle vinstokke
“Rigdommen i vores domæne er de gamle vinstokke”, siger Samuel og Lénaic Legros, der
repræsenterer den unge, sjette generation på dette fine domaine i Santenay. “De gamle
vinstokke giver små udbytter, optimal druemodenhed og koncentration, elegance og et
stærkt terroir udtryk i vinene.” Domainet omfatter 18 hektar vinmarker fordelt over de
bedste terroirs i Santenay samt nabobyerne Chassagne -Montrachet og Maranges. Langt
de fleste vinstokke er plantet mellem 1935 og 1955. En enkelt parcel i Santenay Clos
Rousseau (Les Founeaux) er fra 1914!
Respekt for naturen og skånsom vinifikation
For Samuel og Lénaic drejer arbejdet med vinstokkene sig om respekt for naturen.
Essencen er at lade hver vinstok leve og producere druer på den mest naturlige måde.
“Vore forfædre har givet vos en imponerende arv”, siger Samuel og Lénaic. “En sådan arv
kræver en stor respekt og meget omhyggelig pasning og pleje af de gamle vinstokke.”
Vore gamle vinstokke producerer frugt med ekstraordinær koncentration. Druerne er små,
rige på sukker og meget koncentrerede. Det tykke drueskind og de modne kerner giver
vine med dyb farve og silkebløde tanniner. En blid behandling og ekstraktion af druerne er
“de rigeur” på Domaine Bachey-Legros, og vinene repræsenterer det ypperste i
appellationen.
Morgeot 1. Cru fra gamle vinstokke i den bedste parcel
Bachey-Legros hvide Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot kommer fra vinstokke
plantet af Domaine Ramonet i 1950 i den absolut bedste del af denne store Premier Cru
mark “Le Petit Clos”. Druerne presses skånsomt i en pneumatisk presse. Den alkoholiske
gæring foregår ved lave temperaturer på fad. Samuel og Lénaic lægger særlig vægt på
kvaliteten “le lie”, der bidrager med rundhed og kompleksitet til aromaerne. Den unge vin
fadlagres i 12 til 15 måneder afhængig af karakteren af en årgang og med bâtonnage
afstemt efter årgangs stil og kvalitet. En rig, kompleks og intens Morgeot med udsøgt
mineralitet i den friske og koncentrerede smag. En Chassagne-Montrachet 1. Cru i
topklasse!
Volume: 750ml
På lager