Wally and Whiz er et dansk firma, som laver dansk gourmet vingummi. Det startede som en brændende kærlighed til vingummi, men samtidig en anerkendelse af at kvaliteten af de fleste vingummier ikke lod produktet komme til sin fulde ret.
Den perfekte konsistens
Et langt og grundigt arbejde startede med at finde alternativer der kunne skabe en tiltalende tekstur og konsistens af vingummien, uden nogen former for animalske tilsætninger eller gluten. Uendelige eksperimenter med mange forskellige ingredienser blev lavet over en længere periode, for at komme frem til så rent et produkt som muligt. Først efter adskillige måneders hårdt arbejde blev en perfekt balance ramt. En møjsommelig proces der involverede en smule majsstivelse som eneste stabilisator, samt en tørringsprocess på 72 timer blev grundstenen til vores første vingummi.
Den perfekte smag
For at få en så rig som muligt smagsoplevelse bliver der kun brugt naturlige bær, frugt, rødder mv. som oftest frysetørres eller dehydreres for at intensivere smagen og fastholde så et højt niveau af naturlige dufte og smagsnuancer. Ud over dette, er alle vingummier skabt ud fra en komplementær smagskombination. Dette sker ved at have én smag i selve vingummien (den første smag der er nævnt på produktet), og en anden smag i coatingen/pulveret omkring vingummien (den anden smag nævnt på produktet).
En vingummi til hele verden
Alle Wally and Whiz produkter er glutenfri, laktosefri, uden animalske tilsætninger, og derved veganske, og samtidigt uden nogen kunstige farver og smage.