Salatin Carattere Prosecco Brut Biologico

119,00 kr.

Guldmedalje, Gilbert & Gaillard 2018

Her får du en tør, stringent og elegant økologisk Prosecco med liflige noter af blomster, grønt æble og citrusfrugter. Den er saftig, harmonisk og vedholdende. Nyd den ved 6 – 8 grader som apéritif, til risotto og til retter med fisk og skaldyr.

Prosecco

Prosecco DOC fremstilles i Veneto og Friuli, Venezia og Giulia-regionerne i det nordøstlige Italien. Prosecco DOCG er fra det historiske område omkring Conegliano og Valdobbiadene, hvor vinmarkerne er plantet på terrasser, hvilket giver et lavere udbytte og dermed en højere kvalitet.

Vigtigste druesort er Glera, der indtil 2009 var kendt under navnet Prosecco. Når Glera druen dyrkes på velplacerede marker med lidt hældning og på en mager jordbund, kan den yde appetitvækkende friske, blomstrede vine med en fin aroma af eksotisk frugt og gerne et karakteristisk strejf af mandel i eftersmagen.

Salatin familien har boet i området omkring Conegliano og Valdobbiadene lige nord for Venedig siden 1528. Vinfirmaet blev stiftet i 1947, og de 44 hektar med vinmarker drives i dag af grundlæggerens børn og børnebørn. De kombinerer moderne teknologi med traditionelle værdier og fremelsker appetitvækkende Prosecco’er karakteriseret af sprød og frisk syre, fokus på frugt og relativ lav alkohol. Med andre ord Prosecco til enhver anledning: Reception, studenterfest, skovtur, gadefest, bryllup, fødselsdag og så videre…

Frisk og elegant økologisk Prosecco

Denne Prosecco er økologisk og er lavet på Glera-druer, som udelukkende kommer fra DOC-vinmarker i Treviso. Den har gennemgået en langsom andengæring ved lave temperaturer i tryktank i 45 dage ved hjælp af Charmat-metoden. Det giver en frisk Prosecco, som er tør, stringent og elegant med liflige noter af blomster, grønt æble og citrusfrugter. Den er saftig, harmonisk og vedholdende. Nyd den som apéritif, til risotto og til retter med fisk og skaldyr.

Volume: 750ml.