Radford Dale – blandt Sydafrikas bedste vine
Radford Dale blev grundlagt i 1998 af Barossa Valleys Ben Radford og britisk fødte, og Bourgogne opvoksede, Alex Dale. Ideen med Radford Dale er at skabe nogle af Sydafrikas mest kompromisløse og terroir drevne vine. Den Rhône baserede vitikulturist og ønolog, Edouard Labeye, er partner og vinmager, og har været med til at udsøge de bedste terroirs og opfylde visionen om at producere nogle af Sydafrikas bedste vine.
Elgin – et af Sydafrikas køligste vinområder
At matche de enkelte druesorter med det optimale terroir har øverste prioritet hos Radford Dale. Efter flere års research efter det perfekte sted at dyrke Bourgognes fænomonale Chardonnay drue, købte Alex Dale og hans team en af de allerbedste vinejendomme i det knap så kendte Elgin område. En ejendom der i flere årtier har været økologisk certificeret. Elgin, der befinder sig nær kysten ca. 100 kilometer øst for Cape Town, er blandt Sydafrikas køligste vinområder. Vinmarkerne befinder sig 3-500 meter over havets overflade, og køligheden gør, at druerne får den lange modningsperiode, der giver det mest intense og komplekse aromaer. Jordbunden, der overvejende består af Bokkeveld skifer med et lille lerlag, er meget rig på mineraler.