Philippe Cheron Chambolle-Musigny Clos de L’orme 2013

679,00 kr.

Philippe Cheron – stortalent på vej mod stjernerne
Domaine Philippe Cheron er noget så usædvanligt som et spritnyt Domaine med topklasse
vinmarker med gamle vinstokke, og en både talentfuld og erfaren ejer, der bogstavelig talt
selv passer hver enkelt vinstok på sit 4,5 ha. store Domaine. Philippe Cheron er uddannet
ønolog fra Lycée Viticole i Beaune. Han begyndte sin karriere som vinmager på familiens
vingård i Gigondas. Senere rykkede han tilbage til familiens negociant virksomhed i
Gevrey-Chambertin, hvor han fik et intimt kendskab til de forskellige terrois i Côte de
Nuits. Talentet var åbenlyst og Philippe fik tilbudt job som regisseur på det dengang
skrantende Domaine Jean Claude Belland i Santenay, som han bragte tilbage til nye hidtil
usete højder. Ejeren af Domainet blev imidlertid alvorligt syg, og var i 2010 tvunget til at
sælge – og Philippe fandt nu sig selv uden job…
Fantastiske marker med gamle vinstokke
Heldet tilsmilede ham imidlertid, idet Philippes bedstefar, Paul Misset, der i 30’erne og
50’erne havde købt en række topklasse parceller i Clos Vougeot, Vosne-Romanée,
Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Parcellerne havde været langtidsleasede til
andre Domainer, men kontrakten udløb imidlertid i 2010. Så Philippe overtog familiens
parceller, og etablerede sig i en tidligere negociants kældre i Nuits St. Georges.
Chambolle-Musigny Clos de l’Orme
Clos de l’Orme er en superb parcel, der støder op til 1. Cru Charmes. En del af vinstokkene
er over 60 år gamle, og nurses individuelt af Philippe selv. Druerne håndplukkes og lægges
i små perforerede kasser, der tillader stabling, så druerne kommer intakte til kælderen. Her
macererer Philippe druene i hele 10 dage ved 10 graders Celsius, hvorefter temperaturen
hæves så gæringen går i gang. Under gæringen anvender Philippe klassisk pigeage for at
trække maksimal farve og aromastoffer ud af druerne. Den unge vin er efterfølgende
lagret 10 – 14 måneder på fad, heraf 50 % nye. Resultatet er Chambolle i absolut topklasse
med en dyb duft med intense røde bær. Smagen har den klassiske og intense Chambolle
frugt og mineralitet. Smagen er lang med en present, men silkeblød tannin. En superb
Chambolle-Musigny, der vil udvikle sig fantastisk.

På lager