Bodegas Lan er i dag et af de mest dynamiske vinerier i Rioja DOC området og er nok det vineri, der inden for de seneste år har modtaget flest medaljer, anerkendelser og flotte anmeldelser fra vineksperter i såvel ind- som udland. Hos Bodegas Lan kombineres de gamle traditioner med de moderne tendenser og på den måde har man formået at producere fremragende vine, mens man samtidig beskytter druerne og bibeholder den gode kvalitet. Resultatet er en serie meget flotte vine, som altid er af den højeste kvalitet og som uden problemer kan måle sig med de bedste på markedet.
Denne vin er produceret af 100% Viura-druer, der er dyrket på 30 år gamle vinstokke i Rioja-området i Spanien.
Druerne er håndplukkede, og vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde så megen frugt som muligt.
Det er en flot hvidvin med klar, strågul farve med et grønligt skær og intens duft af tropiske og hvide frugter. Smagen er utrolig lækker, frisk og velafbalanceret med noter af eksotiske frugter samt et strejf af citrus og pære efterfulgt af en lang og behagelig eftersmag.
Volume: 750ml.