Land | |
---|---|
Område | |
Producent | |
Drue | |
Årgang | |
Alkohol | |
Volume |
Dom. Sylvaine et Alain Normand Mâcon-Villages 2021
149,00 kr.
Mâcon – Bourgognes “best value” hvidvine
Mâcon distriktet er beliggende i den sydlige del af Bourgogne, vest for Saône-floden.
Distriktet har taget sit navn fra byen Mâcon. Området er kendt som en kilde til “good
value” hvidvine fremstillet på Chardonnay druen. Langt den største del af produktionen i
Mâcon er hvidvine, og Chardonnay er klart den vigtigste drue i distriktet. Der findes faktisk
en landsby af samme navn i den nordligste del af regionen. De største Mâcon vine er
Pouilly-Fuissé.
Vinavlere af passion
Sylvaine og Alain Normand beskriver sig selv som ”vignerons af passion”. Sammen driver
de et superbt Domaine i La Roche Vineuse, nær de karakteristiske Solutré og Vergisson
klipper, der står som vartegn for den bedste del af Mâcon. Domainets marker blev i 2010
udvidet fra 13 til hele 35 hektar. Kvaliteten er tårnhøj – med vine, der kombinerer friskhed,
fylde med individualitet og tydelig terroir definition. Sylvaine og Alain er først og fremmest
“vignerons”, der fokuserer 100 % på at lave de bedst mulige vine – og mindre på “salg”.
I pagt med naturen
Sylvaine og Alain fremstiller vinene med maksimal respekt for naturen. Her bruges
kompost, og ukrudt fjernes mekanisk. Kunstgødning og herbicider er bandlyst. Alle marker
er under omlægning til økologi, og vinene vil være certificeret fra 2024 årgangen. Siden
2019 er gården desuden HVE niveau 3 certificeret, hvilket garanterer bæredygtig
produktion i alle led af vinfremstillingen.
Sylvaine og Alain ynder også at lade deres vine vinde i fylde og rigdom ”sur lie”. ”..Vi
forsøger ikke at dominere, men arbejder med naturen, så vore druer bliver af optimal
kvalitet. Og det er den kvalitet vi så fanger og giver videre i flasken..”, siger Alain Normand.
Mâcon Villages Blanc
Her er tale om en vidunderlig Mâcon Villages Blanc lavet 100 % på chardonnay druer fra
udvalgte parceller i kommunerne; Chaintré, Solutré og La Roche Vineuse. De
nordøstvendte vinmarker og jordbunden bestående af ler og kalkholdig jord er med til at
give friskhed og mineralitet til vinen. Der anvendes udelukkende naturgær, og efter endt
gæring lagres vinen ”sur lie” for at give vinen fylde og skabe flot balance.
I glasset har vinen et smukt udseende med sin nærmest brillante lyse, gullige farve. Man
bliver fanget af den intense næse, som dufter af hvide frugter toppet med florale
noter. Smagen er indsmigrende, medium fyldig, rund og afsluttende med en elegant
friskhed. Brug den som aperitif, til salater eller lettere fiskeretter
Volume: 750ml
På lager