Spar 14%

Haras de Pirque, Reserva Carménère 2014

99,00 DKK 85,00 DKK

Her får du en flot Carmenère, der byder på druens dybe farve og intense frugt med fine strejf af hvid peber og noter af tobak. Den intense, bløde smag gør den perfekt til pasta og kødretter.

Volume: 750ml

Varekategorier: ,

Beskrivelse

Fuldblodsheste og verdensklassevin
Haras de Pirque forener to familiers lidenskab for fuldblodsheste og verdensklasse vin. Ejendommen blev skabt af Chiles Matte familie. I 2002 besøgte Piero Antinori, der 25. generation og leder af Italiens bedste og mest innovative vinfirma, Marchesi Antinori, Chiles Maipo valley. Piero Antinori blev betaget af det fantastiske klima og det enorme kvalitetspotentiale i Maipo valley, og indledte et samarbejde med Matte familien. Resultatet af samarbejdet blev Albis, en verdensklassevin skabt af Cabernet Sauvignon og Chiles nationaldrue, Carmenère. Første årgang scorede 90 point i den internationale presse. I dag har Antinori overtaget Haras de Pique 100 %.

I den bedste del af Maipo Valley
Haras de Pirques vinmarker blev plantet i 1992 i Alto Maipo området, på sydsiden af Maipo floden og på Andesbjergenes nedre skråninger. Markerne ligger på meget varierede jorde af vulkansk oprindelse og mellem 5 og 800 meter over havets overflade. Her er sol i rigelige mængder, ingen nedbør om sommeren og temperaturer, der varierer op mod 20 grader i døgnet. Det sikrer solmodne druer med silkebløde tanniner og en unik friskhed i aromaerne. Markerne plejes efter økologiske og biodynamiske principper.

Skånsom vinifikation
Kældrene bevidner passionen for avl af fuldblodsheste, og er, set fra oven formet som en hestesko. Kældrene er bygget ned ad skråningen, hvilket betyder, at pumper helt kan undgås. Druerne ankommer øverst i kælderen, håndteres hele vejen igennem med tyngdekraft – og de færdige vine tappes nederst i kælderen efter endt gæring og lagring.

Mørk, spicy og intens Reserva Carmenère
Haras de Pirques Reserva Carmenère fremstilles 85 % af landets nationaldrue og 15 % af Cabernet Sauvignon. Druerne håndhøstes i maj. 50 % af druerne gennemgik en kold maceration i 5 dage for at ekstrahere de solmodne frugtaromaer optimalt. Alkoholgæringen finder sted ved mellem 28 og 30 grader, hvorefter den unge vin lagres 10 måneder på fade af fransk eg inden aftapningen. Her får du en flot Carmenère, der byder på druens dybe farve og intense frugt med fine strejf af hvid peber og noter af tobak. Den intense, bløde smag gør den perfekt til pasta og kødretter.

Yderligere information

Land

Område

Producent

,

Drue

Årgang

Alkohol

Volume