En ”glocal” filosofi
Antico Monastero ejes af Bosio Family Estates, som siden 1967 har produceret vin i Piemonte. I dag er det 3. og 4. generation i skikkelse af Valter Bosio, som sammen med sin kone, Rosella, og sønnen Luca har det overordnede ansvar for bedriften. Med udgangspunkt i Santo Stefano Belbo ejer de 200 hektar med vinmarker i Langhe området og køber desuden druer fra mange andre producenter i regionen. Familiens filosofi er at være ”glocal”, dvs. at de værner om deres piemontesiske arv og kobler den med et internationalt udsyn.
Antico Monastero
Vinene i Antico Monastero serien er en hyldest til de benediktinermunke, som fra det lokale kloster i Santo Stefano Belbo dyrkede afgrøder, herunder druer, i middelalderen. De sikrede, at landbrugskendskab og de lokale traditioner blev holdt i hævd og videregivet til lokalbefolkningen. Deres utrættelige arbejde og hengivenhed reddede området fra at miste en rig arv. Det er derfor, de pragtfulde vine fra Piemonte lavet på de lokale druer Arneis, Dolcetto, Barbera og Nebbiolo i dag står på lystavlen hos alverdens vinelskere