Rum Nation – Peruano 8 år – Release 2018

Original price was: 359,00 kr..Current price is: 349,00 kr..

Rommen er ”lillebror” til Ron Millonario og produceres på et destilleri i den nordlige del af Peru.

Det har længe været en velbevaret hemmelighed, hvor destilleriet var. Nu er det dog blevet afsløret, at der er tale om destilleriet Pomalca i Chiclayo, som ligger i det nordlige Peru.

Den lokale sukkerrørsfabrik, som leverer melasse til destilleriet, er ikke synderligt effektiv. Dette betyder, at der er en stor del “restsukker” i den melasse, der udgør grundstoffet til gæringen af rommen. Det er en af de væsentligste årsager til den meget smagskraftige rom, som tydeligst kommer til udtryk i denne 8 årige Peruano og ”storebror “Ron Millonario Solera 15 år Reserva Especial”

Destilleriet er grundlagt i 1933 og benytter en destillationskolonne, som blev sejlet over fra Skotland. Rommen modnes i tønder fra ” Heaven Hill Bourbon Distilleries” i USA og er ikke solera-lagret.

Duft: Sød, dyb og rund. Duften af melasse er det første, der rammer næsen, sammen med noter af Cola, Aperol og Campari. Ikke eksplosivt men raffineret og delikat.

Smag: Kraftig smag, som virkelig gengiver sødmen fra melassen med noter af chokolade og sød kaffe. Et hint af the med bergamottesmag og kandiserede frugter.

Eftersmag: Sødmefuld eftersmag med noter af honning. Alkoholen kan mærkes, men er ikke overvældende. Cremet karakter, igen med noter af Cola.

Kommentar: Søde og lette aromaer fra en rom, som stadig er kraftig og fyldig. En rom, der kan drikkes af de fleste, og som stadig udfordrer.

Kategorier: ,