Yarden Muscat 2005

98,00 DKK

Denne vin kommer fra Golan Heights Winery, der blev grundlagt i 1983 og er beliggende i den lille by Katzrin, højt oppe i Golan højderne. Ved at kombinere gamle traditioner og ny teknik har man haft stor succes med at producere de fineste medalje-vindende vine. Ved “The International Wine and Spirit Competition 2004” i London vandt Golan Heights Winery prisen som “Best Winery in the Eastern Mediterranean Basin”. I “Wine Report 2008” af Tom Stevenson kåres Golan Heights Winery som “Bedste israelske winery”. Ved Vinitaly 2011 blev Golan Heights Winery kåret som ”Verdens bedste vinproducent” samt modtog det prestigefulde Grand Trophy. Sidst men ikke mindst vandt Golan Heights Winery Wine Enthusiasts prestigefulde Wine Star Award 2012 i kategorien “New World Winery of the Year”. Denne succes og stabilitet har for alvor sat Golan højderne på det internationale vinkort.

Vinen er produceret af 100% Muscat Alexandrie druer, der er dyrket i Galilæa området.

Det er en yderst delikat vin med utrolig flot farve, frisk duft af bl.a. citrusfrugter, modne æbler og pærer, sød og fyldig smag med et strejf af vanilje og krydderier samt en behagelig og vedvarende eftersmag.

Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til de fleste desserter.

Kan med velbehag drikkes nu og de næste par år.

Kategorier: ,

Yderligere information

Land

Producent

Golan Heights Winery

Drue

Muscat Alexandrie

Årgang

2005

Alkohol

14 %

Mængde

50 cl.

God til

Dessert, kage