Søbogaard, Tors Hammer Mjød

98,00 DKK

Når Tor kører over himlen tramper bukkene og vognen rumler. Det tordner. Tor ejer hammeren Mjølner, som altid kommer tilbage, når han kaster den. Tor var blandt vikingerne den mest populære af guderne. Måske det også bliver tilfældet med denne mjød. En af ugens dage gjorde man til Torsdag, og kvinderne måtte ikke spinde torsdag aften, som var hellig.

Tors Hammer kan dog nydes alle ugens dage. Tors Hammer har en lidt større styrke og noget stærkere smag end Yggdrasil Mjød.

Brygget på honning, humle, krydderier og alkohol.

Kategorier: ,

Beskrivelse

Grundlæggeren af “Søbogaard”, Poul Hansen, er vokset op på gården Søbogaard, som ligger smukt ned til Kimmerslev sø ved Kimmerslev kirke. Den ligger i et fredet område, så der er desværre ikke muligheder for udvidelse. I foråret 1976 ankom de første 80.000 bier til Søbogaard, da vores bilærer Åge Nielsen Karlstrup skaffede os to bifamilier. De midtsjællandske skove og kløvermarker fik besøg af vores bier, og snart lavede de mere honning end vi selv kunne spise.

Vi startede med at sælge på Køge Torv, og da vi toppede, havde vi 250 bifamilier, så vi måtte helt til København, for at finde kunder til vores honning. ”Kaffe, The og Vinkælderen” på Frederiksborggade, nu Rosenborggade, blev vores allerførste kunde i København. Siden har vi udvidet sortimentet med bland andet saft, marmelade og øl, og der kommer hele tiden nye varianter til.

I 2008 købte Ellen og Niels ”Store Volsgård” ved Studsgård, hvor en del af produktionen flyttede over. I 2013 blev Ellen medejer af Søbogaard, og i dag drives Søbogaard fra begge gårde.

Hyldeblomst

Allerede i 1980’erne drev Søbogaard den første økologiske hyldeplantage i Danmark. Første gang vi prøvede at bibringe vores kunder dette unikke produkt var til Skanderborg Festivallen. På festivallen var vores medbragte sømbræt dog mere interessant, så inden turen igen gik hjem til Borup fra Danmarks Smukkeste Festival, måtte vi gøde skoven med Søbogaards allerførste produktion af hyldeblomstdrik.

Senere lykkedes det dog at slå igennem, og vi var de første, der fik hyldeblomsten kommercielt ind på det danske marked. Vi har introduceret økologisk saftevand på cafeer for næsen af store udenlandske selskaber, og vi har i adskillige år betalt mere skat i Danmark end mange af de store udenlandske selskaber.

Yderligere information

Land

Producent

Søbogaard

Alkohol

21,5 %

Mængde

75 cl.