Clos des Vins d’Amour, Flirt 2015

80,00 DKK

TILBUD: 2 fl. for 150,-

Flirt bliver lavet på 50% Grenache noir og 50% Syrah fra områderne Tautavel og Maury. Druerne til vinen bliver håndhøstet og håndsorteret. Efter en kort maceration på blot nogle timer kommer mosten på ståltanke, hvor den opbevares indtil aftapningen.

Flirt har en smuk farve og har en frisk duft af hindbær, jordbær og ribs. Smagen er frisk og frugtagtig med en blød eftersmag.

Den bør drikkes indenfor 2 år og serveres ved 10-12°C til eksempelvis fisk, tapes, kylling eller pastaretter.

Kategorier: ,

Beskrivelse

Egen import fra Languedoc

I juni 2016 var vi en tur i Languedoc for at finde nogle vine af høj kvalitet til fornuftige priser. Det viste sig at være en nem opgave – altså at finde vine som passede til den beskrivelse. Det svære var at vælge! Vi endte med at vælge to vinhuse, som vi synes skiller sig ud og laver nogle fantastiske vine.  Clos des Vins d’Amour er den ene:

Clos des Vins d’Amour

Det er i den smukke dal Maury, at tingene sker. Her drives Clos des Vins d’amour af brødrene Christophe og Nicolas Dornier samt deres hustruer og børn. Vingården har været familieejet siden 1860 og brødrene overtog vingården efter deres bedstefar i 2004. På daværende tidspunkt dækkede den et område på 10 hektar og var uden bygninger, medarbejdere eller udstyr, da alle druerne blev solgt til et kooperativ.

Med en masse knofedt og en familie som var opsat på at skabe vidunderlig vin, begyndte vingården at tage form. I dag dækker den 24 hektar i områderne Tautavel, Maury og Saint Paul de Fenouillet. Dornier har siden 2009 arbejdet på at omlægge vingården til økologisk drift I løbet af de sidste 12 år har Clos des Vins d’Amour bevæget sig fra at sælge 6.000 flasker årligt til i dag at sælge over 70.000 flasker.

Ifølge brødrene ville det være for let at kalde vingården for “Domain Dornier”, som nok ville have været det klassiske valg. I stedet har de valgt at navn, som henviser til den kærlighed, der kendetegner deres familieeventyr. Dornier synes også at valget af navn afspejler deres vine, som er mere moderne og spontane end mange af områdets andre vine.

Languedoc-Roussillon

Languedoc-Roussillon er en fælles betegnelse for en række områder i Sydfrankrig, som tilsammen har flere vinmarker end hele USA.

For 10-15 år siden var Carignan en af de mest fremherskende druesorter i Languedoc – alene fordi den producerede mængder af vin som ingen anden sort – og området har længe været en af de helt store bidragsydere til Europas berygtede ‘vinsø’.

I takt med at forbrugerne forlanger højere kvalitet i såvel dagligdagsvinene som i de mere eksklusive vine, har producenterne i Languedoc-Roussillon hævet kvaliteten flere klasser. De klassiske druetyper er løbende blevet skiftet ud med mere kvalitetsprægede druetyper som Syrah, Grenache og Roussanne. og der dukker flere og flere store vine fra Languedoc op rundt omkring.

Det er derfor virkeligt et område, der er værd at holde øje med.

Yderligere information

Land

Område

Languedoc-Roussillon

Producent

Clos Des Vins d'Amour

Årgang

2015

Drue

Grenache, Syrah / Shiraz

Alkohol

13 %

Mængde

75 cl.

God til

Fisk, Kylling, Pastaretter, Tapas