Beskrivelse
Potentiale for mousserende vin i verdensklassse
Selvom man har fremstillet vin i England siden middelalderen eller måske helt tilbage i oldtiden, så er kommerciel vindyrkning et ganske nyt fænomen. Det skyldes især det kølige klima, som giver druer med en naturlig høj syrlighed, der ikke egner sig til fremstilling af almindelig bordvin. Det var først efter 2 Verdenskrig at man øjnede Sydenglands potentiale for at fremstille mousserende vin i verdensklasse.
Ridgeview Estate
Ridgeview blev grundlagt i 1994 af familien Roberts. Ejendommen ligger i Sussex, blot én breddegrad nordligere end champagnedistriktet. Jordbunden er også nært beslægtet med det franske vindistrikt – kalk-åren, som gør Champagne-områdets jordbund bleg og giver vinene nerve og dybde, er præcis den samme åre, som dukker op ved Dovers hvide skrænter og løber videre mod vest til Ridgeviews vinmarker i Sussex.