Spar 17%

Frederiksdal Kirsebær vin reserve

239,00 DKK 198,00 DKK

Masser af kompleksitet og nuancer fra lagring på små franske egefade

INTENS OG KOMPLEKS

Reserve er endnu mere kompleks. Vinen fremstilles af vores Stevnskirsebær, der har vildgæret i åbne kar de første døgn efter høsten. Vildgæringen giver vinen flere nuancer.

LAGRET PÅ SMÅ TRÆFADE 

Reserve er sammenstukket af flere årgange – og lagret på små 225 liters franske træfade i op til 30 måneder. Den lange kontakt med egetræet tilfører vinen fine nuancer af kaffe og chokolade.
Vinen er delvist styrket med vores eget kirsebærdestillat. Den balancerer smagen med diskrete aromaer af vilde kirsebær og skovhindbær.
Vinen har en kompleksitet og finesse, der kan matche det salte køkken. Den er meget velegnet til vildt, braiseret okse, kraftige oste, pateer og terriner. Samtidig er den fin i chokoladedominerende desserter. Reserve kan ligge i kælderen i mange år. Åbnet kan den holde sig i flere måneder på et køligt sted.
Vinen bør hældes på karaffel inden servering.

VELEGNET TIL: VILDT, OKSE, BERBERIEAND, PATEER, CHARCUTERIE OG OST

RATINGS: ✭✭✭✭✭ B.T.
✭✭✭✭✭ WINELAB.DK.
✭✭✭✭✭ VINAVISEN.DK.
92/100 POINT EKSTRABLADET.
94/100 POINT VIN-TOP-TI.DK.
94/100 POINT VINKREUTZER
BRONCHEMEDALJE VED INTERNATIONAL FOOD CONTEST 2015

Kategorier: ,

Beskrivelse

At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin.

LAD DIG OVERRASKE
At Frederiksdal skulle blive til et ’vinslot’ skete ved et tilfælde. Godsejer Harald Krabbe havde 24 hektar med Stevnskirsebær, som han solgte til juiceindustrien. Egentlig ville han rive træerne op, for afregningspriserne var elendige, men i 2006 fik han tilfældigt besøg af kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen. De havde lidt kendskab til områdets gode kirsebær – og en stor kærlighed til vinproduktion. Det blev et meget afgørende møde. De tre tog en beslutning. De gode kirsebær skulle fremover forædles på Frederiksdal i stedet for at ende på det anonyme juicemarked. Der skulle liv og arbejdspladser tilbage til godset – og så ville de bevise, at dansk landbrug selv kunne producere luksus og højkvalitet – i stedet for at levere mængder til industrien.

Få uger efter det første møde, var de i gang. Harald Krabbe fik travlt med at dygtiggøre sig i vinproduktion via ophold hos nogle af de bedste producenter i Europa. Og i løbet af en årrække fik de udviklet helt nye metoder for fremstilling af vin på kirsebær. Resultatet er af vinanmeldere bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark. Bare ikke på Frederiksdal. Nu er der næsten dobbelt så mange træer med Stevnskirsebær, som da eventyret begyndte.

STEVNSKIRSEBÆRRET
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. Solen bliver tilmed reflekteret i havet, der ligger få hundrede meter fra plantagerne. Da sol giver sukker – og vi oven i købet har de lange lyse nætter om sommeren – har vi de mest optimale betingelser for at modne de små sorte kirsebær, der af frugtforskere i øvrigt bliver kaldt ’Nordens drue’.

GODSET
Frederiksdal Gods kan dateres tilbage til 1305. Den hvide hovedbygning, som står i dag, er grundlagt i 1756.

Yderligere information

Land

Producent

Frederiksdal

Alkohol

15 %

Mængde

50 cl.

God til

Oksekød, Ost, stærk, Tapas, Vildt