Spar 11%

Frederiksdal Kirsebær Vin New Nordic Cherry Likør

199,00 DKK 178,00 DKK

Vores nyfortolkning af den autentiske likør er den ideelle basis til drinks og cocktails

EN NY LIKØR MED MERE SMAG

Kirsebærlikør er en stolt dansk tradition – men efter udflytning af produktionen til udlandet og et fald i kvaliteten i 80’erne er produktionen næsten forsvundet. Nu tager Frederiksdal traditionen op og introducerer en moderne kvalitetslikør baseret på vores egne Stevnskirsebær.

MERE INTENS
Hvor en traditionel likør er fremstillet af saft, sukker og alkohol, har vi i stedet ladet vores Stevnskirsebær vildgære efter plukningen, før vi tilsætter alkohol. Denne proces giver likøren en større kompleksitet og smag, som man ikke før har oplevet hos de traditionelle kirsebærlikører. For at afrunde likøren lagrer den på egetræsfade – primært gamle cognacfade – i minimum et halvt år inden flaskning.

Smagen er domineret af en intens kirsebærsødme samt en snert af chokolade. Den afslutter med en uimodståelig citrus-friskhed.

Til drinks, til konfekten, blandet med mousserende vin til en Kir Frederiksdal – eller blot et glas til søde desserter og kaffen.

Dagbladet Politiken skrev: ‘En fin tilføjelse til Frederiksdals mange fremragende kirsebærvine. En flot efterkommer til verdenssuccesen Cherry Heering’.

VELEGNET TIL: DESSERTER, RIS A LA MANDE, IS, KAFFE, DRINKS OG COCKTAILS

RATINGS: SØLVMEDALJE DANISH INTERNATIONAL FOOD CONTEST. ✭✭✭✭✭ WINELAB.DK. ✭✭✭✭✭ VINAVISEN.DK. ✭✭✭✭✭ ALT OM VIN. 90/100 POINT EKSTRABLADET. 93/100 POINT VINKREURZER.DK. ‘ÅRETS DANSKE KIRSEBÆRVIN 2015’ DANSK FORUM FOR FRUGTVIN 2015

Ikke på lager

Varekategorier: ,

Beskrivelse

At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin.

LAD DIG OVERRASKE
At Frederiksdal skulle blive til et ’vinslot’ skete ved et tilfælde. Godsejer Harald Krabbe havde 24 hektar med Stevnskirsebær, som han solgte til juiceindustrien. Egentlig ville han rive træerne op, for afregningspriserne var elendige, men i 2006 fik han tilfældigt besøg af kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen. De havde lidt kendskab til områdets gode kirsebær – og en stor kærlighed til vinproduktion. Det blev et meget afgørende møde. De tre tog en beslutning. De gode kirsebær skulle fremover forædles på Frederiksdal i stedet for at ende på det anonyme juicemarked. Der skulle liv og arbejdspladser tilbage til godset – og så ville de bevise, at dansk landbrug selv kunne producere luksus og højkvalitet – i stedet for at levere mængder til industrien.

Få uger efter det første møde, var de i gang. Harald Krabbe fik travlt med at dygtiggøre sig i vinproduktion via ophold hos nogle af de bedste producenter i Europa. Og i løbet af en årrække fik de udviklet helt nye metoder for fremstilling af vin på kirsebær. Resultatet er af vinanmeldere bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark. Bare ikke på Frederiksdal. Nu er der næsten dobbelt så mange træer med Stevnskirsebær, som da eventyret begyndte.

STEVNSKIRSEBÆRRET
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. Solen bliver tilmed reflekteret i havet, der ligger få hundrede meter fra plantagerne. Da sol giver sukker – og vi oven i købet har de lange lyse nætter om sommeren – har vi de mest optimale betingelser for at modne de små sorte kirsebær, der af frugtforskere i øvrigt bliver kaldt ’Nordens drue’.

GODSET
Frederiksdal Gods kan dateres tilbage til 1305. Den hvide hovedbygning, som står i dag, er grundlagt i 1756.

Yderligere information

Land

Producent

Frederiksdal

Alkohol

17 %

Volume

500ml.

God til

Dessert