Four Pillars Gin Navy Strength Gunpowder Proof

689,00 DKK

Denne Four Pillars Navy Strenght Gin er tilsat friske fingerlimes og økologisk appelsin. Det friske citrus blandet med de resterende botanicals og ingefær giver Four Pillars Navy Strenght power og intensitet., som er blevet brugt til ginnen

Finger limes er en australsk frugt, som smager af en mellemting mellem citroner og lime. I ginnen fremhæver den de asiatiske krydderier såsom koriander, stjerneanis og frisk ingefær.

Navy Strength Gin vandt titlen som Best Gin ved Hong Kong International Wine and Spirit Competition 2016, og har to gange fået Master status ved the Global Gin Masters (i 2015 and 2016).

Varekategorier: ,

Beskrivelse

Fra Bloggen “En verden af Gin”

“Idéen til Four Pillars Distillery opstod i 2012, da ønologen Cameron MacKenzie og marketingseksperten Stuart Gregor gik og legede med tanken om at udvikle en australsk tonicvand af høj kvalitet. Efter tre ugers research kom de dog på bedre tanker: ‘Bugger it! Let’s make gin!’, fortæller MacKenzie til The Spirit of Gin.
De efterfølgende 18 måneder brugte MacKenzie på at studere opskrifter, eksperimentere i laboratoriet og konsultere kokke og gindestillatører i Europa.

For at rejse den nødvendige kapital til at realisere drømmen om et reelt australsk craft distillery til produktion af gin, lancerede Four Pillars en crowd sourcing-kampagne via den australske pendant til Kickstarter, Pozible. Målet var 10.000 AUD (lidt over 50.000 kr), men det lykkedes rent faktisk at skrabe hele 30.000 AUD sammen fra i alt 306 bidragsydere, der som tak blandt andet modtog en flaske (eller flere) fra første batch af Four Pillars Rare Dry Gin.

Da kampagnen gik i luften i starten af november 2013, havde MacKenzie, Gregor og Matt Jones (brandingekspert og tredje medejer af Four Pillars) allerede bygningen til destilleriet, en specialdesignet kobber pot stil fra den tyske destillatorproducent CARL – som teamet bag Four Pillars har navngivet Wilma, efter Mackenzies afdøde mor, og design af logo og flaske på plads, men de havde brug for kapital til at producere de nødvendige antal flasker for at få brandet op at stå. Første batch på 420 flasker gik til bidragsyderne på Pozible, og batch 2 var øremærket til australiens barbranche. Og siden da er der løbet mange liter gin under den bro. Først erobrede Four Pillars Australien, og nu er de godt i gang med at erobre Europa med lanceringer i blandt andet England og Danmark (YEAH!), og i midten af 2015 lægger de USA ned.

For holdet bag Four Pillars har den største inspiration været det moderne australske madkultur:

– Much like modern Australian food, we use Asian botanicals, flavours from the Middle East and Europe, and then the best of Indigenous botanicals. And it comes together to make a style that we think is unique, fortæller Stuart Gregor til The Guardian.

Valget er faldet på ti botanicals: enebær, korianderfrø, angelikarod, kardemomme, lavendel, kanel, stjerneanis, friske hele appelsiner, tasmansk peberbærblade og lemon myrtle. De tre sidstnævnte er klart de mest interessante af de ti. De friske appelsiner er fra Australien, og er ifølge MacKenzie langt mere aromatiske end appelsiner fra andre dele af verden. De tasmanske peberbærblade skaber en vis mængde varme i ginnen frem for de forventede kraftigt krydrede noter, og lemon myrtle er en australsk substitut for den traditionelle tørrede citronskal.
Resultatet er en anderledes og moderne gin med et udpræget australsk udtryk (vil jeg mene). Det gælder både i smag, udtryk og udseende.”

Yderligere information

Land

Alkohol

58 %

Volume

700ml.

Producent

Four Pillars Gin