Slået op d.

Marcipan til dine fastelavnsboller!

Brug den lækre marcipan og/eller nougat fra Summerbird til dine fastelavnsboller – så kan det ikke gå galt! Lige nu sælger vi 200 gr. Summerbird Marcipan eller Nougat for 40 kr. (normalt 65,-) – find dem her.

Summerbird fastelavn

Du kan evt. bruge opskriften fra Twin Food her:

Ingredienser til ca. 32 stk:

500 g. hvedemel
150 g. fuldkornshvedemel
120 g. smeltet smør
1 pakke gær
2 dl. mælk
2 æg
1 tsk. salt
30 g. sukker

 

  • Lun mælken en smule og opløs gæren i. Bland mel og smør i en skål.
  • Pisk ægget med salt og sukker og bland det med mælken. Ælt melblandingen og mælkeblandingen godt sammen, og dæk den til med et viskestykke, sæt den til hævning i ca. 1 time.
  • I mens dejen hæver kan man passende starte på ens fyld. Vi lavede både en kagecreme og en remonce og puttede begge ting i fastelavnsbollerne. Mængderne er en smule store og man kan sagtens lave dem lidt mindre, specielt hvis man ikke både ønsker creme og remonce i bollerne. Start med cremen, således at den kan nå at køle af.

 

 

Creme:
Vanilje, kornene fra 1 vaniljestang
2 æg
30 g. sukker
4 spsk. maizena
5 dl mælk

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem sammen med lidt af sukkeret, således at kornene kan skille sig fra hinaden (et tip fra Mette Blomsterberg).
  • Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen.
  • Varm mælken til lige under kogepunktet (sådan ca.) og bland den med æggeblandingen.
  • Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens der piskes til cremen bliver tyk. Lad den køle af inden brug.

 

Remonce:
170 g sukker
170 g. marcipan
150 g. blødt smør

  • Mos med hænderne alle ingredienser godt sammen til en ens masse.

Efter hævning æltes dejen hurtigt igennem og deles i to stykker. Hvert stykke rulles ud til ca 1/2 cm. tyk plade, hvorefter den skæres i 16 lige store nogenlunde kvadratiske stykker. På hvert stykke lægges creme og remonce.

fastelavnsboller

Til at samle bollerne skal de fire hjørner foldes ind og over fyldet, alle sider samles godt og boller bliver rundt. Sørg for at det hele er trykket godt sammen, så fyldet ikke løber ud når de bages.

Lad bollerne hæve yderligere til ca. dobbelt størrelse, pensl dem med vand og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Opskrift fra http://twin-food.dk/gammeldags-fastelavnsboller-med-creme-og-remonce/