Med mere end 6 ha. er Louis Jadot en betydende aktør i kommunen Savigny les Beaune, der ligger lige nord for Beaune. Dominode parcellen er en enklave i 1er Cru Jarrons, og Jadot ejer her 2 ha., i hvad mange betegner som den bedste parcel i Savigny. Vinstokkene er 36 år gamle og yder en koncentreret, kødfuld og nuanceret og detaljeret Savigny, der let holder 10 år fra høståret.
Alt i alt en af de bedste vine, der produceres i kommunen Savigny les Beaune.
Maison Louis Jadot
Den godt 50 kilometer lange skråning Côte d'Or, der strækker sig fra byen Dijon og sydpå mod Chalon, udgør hjertet i Bourgogne. Skråningen er dannet for ca. 26 millioner år siden som en brudlinie, der markerer grænsen til de flade områder omkring Bresse, Saone og Doubs. Med Beaune, der er en drøm af en vinby, som centrum skabes her nogle af de største røde og hvide vine i verden. Pinot Noir druen er eneherskende til de røde vine, og Chadonnay til de hvide. Men da jordbunden og eksponeringen varierer meter for meter er forskellene i terroir og i dermed i vinene markante.
Maison Louis Jadot i Beaune er en af Bourgognes mest estimerede producenter og største jordbesiddere. Maison Jadot er grundlagt 1859.
Huset ledes i dag af den unge og dynamiske Pierre-Henry Gagey, der styrer Jadot videre mod nye højder. Lige før høsten ’97 indviede Jadot et splinternyt, cirkulært, "state of the art" vinifikations center, der tillader den mest skånsomme behandling af druerne, og størst mulig fleksibilitet, med de ofte små individuelle partier, der arbejdes med.
Med Bourgognerne fra Maison Louis Jadot i Beaune har du ikke alene mulighed for at nyde et bredt udvalg fra Bourgogne - du er samtidig sikker på, at du får nogle af de bedste Bourgogner der fås i glasset. Lige fra husets forbløffende Beaujolais-Villages "Combe aux Jacques og til de fornemste Grands Crus fra Côte d'Or kan du være sikker på at vinen reflekterer sin oprindelse på absolut topniveau.
Sammen med Mâcon producerer Beaujolais den største mængde i Bourgogne. Hvor Mâcon overvejende producerer hvid vin på Chardonnay druen er det den blå Gamay drue, der regerer i Beaujolais. Maison Louis Jadot ejer det fantastiske Château des Jacques i top cru området Moulin à Vent og har ligeledes eget vinifikationscenter, Combe aux Jacques i Beaujolais' Villages område. I 2001 købte Louis Jadot ligeledes det prestigiøse Château de Bellevue i top Cru området Morgon.
Fra wine.dk