"Den bedste årgang nogensinde fra Australiens bedste vinmager". Så præcist kan man beskrive Ben Glaetzers 2006’ere fra Heartland og Glaetzer. Glæd dig til at smage toppen af "Down Under" med skyhøje Parker-point til slagkraftige introduktionspriser!
Ben Glaetzer - vinmager som 14-årig
Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys "grand old man". Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år (hvilket han naturligvis rettede sig efter...).
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.
Heartland Shiraz er lavet på druer fra Langhorne Creek og Limestone Coast i South Australia. Vinen er lagret på fade af fransk eg i 16 måneder. Duften er mættet med intens kirsebærfrugt, vanille og et mineralsk strejf á la grafit. Smagen er tætpakket med en ekstremt lækker bærfrugt, understøttet af de fineste tanniner, man kan forestille sig. En utrolig harmonisk og afbalanceret vin.
Nydes gerne til kraftige retter med oksekød, lam eller kraftigt fjerkræ.
Kilde: Vinens Verden